Kønskrænkelser handler om magt, det er mobning og kan føre til psykisk invalidering

Masterprojekt sætter fokus på kvinder til søs

 

Er kvindelige, danske søfarende udsat for e overhyppighed af kønskrænkeser sammenholdt med landbaserede arbejdspladser? Svaret er et entydigt ja, konkluderer Lisbeth Skræ og Uli Heyden i et afgangsprojekt på Masteruddannelsen TML, teknisk miljøledelse, på DTU Lyngby, på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt kvindelige, danske søfarende.

 

37 % af de adspurgte kvinder til søs oplever kønskrænkelser, hvor antallet af personer på landbaserede arbejdspladser, der oplever seksuel chikane, er 3 %. De kvindelige søfarende ved i mange tilfælde ikke, hvordan de skal håndtere chikanen og foretager sig derfor intet.

 

Forfatterne konkluderer tillige, at kvinder til søs ikke finder alle former for seksuel chikane for krænkende, hvilket – efter forfatternes vurdering – skyldes den særlige kultur, der findes hos besætninger på skibe og den type kvinder, der vælger et sådan erhverv. Derudover er kulturen om bord på skibene en maskulin kultur, der fastholder de traditionelle kønsroller, og mange kvinder udvisker derfor deres egen kvindelighed for at passe ind i kulturen, hedder det. Derimod opfatter de kvindelige søfarende det specielt krænkende, når nogen betvivler deres faglighed eller berettigelse til søs på baggrund af deres køn.

 

Seksuel chikane

Forfatterne har i deres definition af seksuel chikane taget udgangspunkt i de definitioner, som Arbejdstilsynet og Videns- center for Arbejdsmiljø har af fænomenet. Det handler dybest set om at demonstrere magt og er en form for mobning, der kan virke psykisk nedbrydende og føre til invalidering af ofrene, hvis det står på længe nok.

 

Kvinderne er tavse

218 kvindelige, danske søfarende er blevet spurgt. En tredjedel har svaret. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de kvindelige søfarende har truet med at fortælle det til andre eller indberettet, når de er blevet krænket. Ingen af dem har henvendt sig til deres sikkerhedsrepræsentant, deres talsmand, deres fagforening eller SEAHEALTH for at søge om hjælp eller råd til at håndtere uønskede situationer.

 

Den mest anvendte måde at håndtere situationen med uønsket seksuelt relateret opmærksomhed på er at bede den konkrete person om at standse sin adfærd. Flere lader dog også som om, det ikke påvirker dem eller undgår den person, der generer. Nogle drøfter det med de andre om bord, mens andre håndterer situationen ved at gøre grin med vedkommende. Forholdsvis få bebrejder sig selv, at situationen opstod eller forsøger at glemme den.

 

Forslag til løsninger

Forfatterne giver deres bud på, hvordan man kan komme problemet til livs og nævner her 14 initiativer, hvoraf enkelte skal nævnes her:

 

Påvirkning af kultur, uddannelse, adfærd og sociale normer.

 

Forfatterne mener, at en af de vigtige årsager til seksuel krænkende adfærd ligger i mødet mellem den maskuline kultur, der er om bord på skibene, og de mere feminine værdier, som kvinderne repræsenterer.

Hvis forekomsten af disse krænkelser skal nedbringes, kræver det derfor, at kulturen om bord ændres. Det kan ske ved at ledelsen om bord påvirker kulturen i den ønskede retning ved at synliggøre og tydeligt kommunikere hvilke værdier, der lægges vægt på.

 

Da seksuel chikane stadig er et meget tabubelagt emne, mener de ikke, at emnet skal tages for direkte op om bord. Man risikerer, at mændene føler sig anklagede. Flere kvinder udtrykker i undersøgelsen, at for meget fokus på emnet heller ikke giver et godt resultat, fordi det kan stigmatisere kvinderne med kommentarer som: ”Det kan jeg jo ikke svare på uden at risikere at blive anklaget for sexchikane.”

 

Fagligheden

Undersøgelsen viser, at kvinderne føler sig mest krænkede ved angreb på deres berettigelse til søs og deres faglighed. Derfor mener forfatterne, at det er her, man bør tage fat først og markere et tydeligt standpunkt i ledelsen.

 

”Det er ikke et område, som de fleste opfatter som seksuel chikane, og det vil derfor ikke normalt blive omfattet af en generel ”seksuel chikane indsats” af besætningerne,” skriver forfatterne.

 

Demonstration af magt

Uddannelse er et af de områder, forfatterne vurderer, er værd at satse på, idet de skriver:

”Da vi vurderer, at den seksuelle chikane til søs i høj grad handler om kulturforskelle, kvinders indtrængen på et mandsdomineret område og derigennem mændenes behov for demonstration af magt overfor kvinderne, mener vi, at en indsats bør gøres tidligt både overfor kvinder og mænd, der er i gang med at uddanne sig til et liv i den danske handelsflåde. Det kan gøres på de maritime skoler under den undervisning de studerende i forvejen modtager i arbejdsmiljø og arbejdsmiljøledelse eller i det lovpligtige arbejdsmiljøkursus, som alle søfolk skal have.”

 

Brug sikkerhedsorganisationen

Med henblik på at have et sted, hvor de kvindelige søfarende kan henvende sig, hvis de udsættes for seksuel chikane, foreslår forfatterne bl.a. en hotline til SEAHEALTH samt udarbejdelse af oplysningsmateriale og eventuelt en vejledning. Og så foreslår de, at sikkerhedsorganisationen om bord inddrages.

 

”Det totale fravær af sikkerhedsorganisationen som  en mulig hjælp til kvinderne om bord, synes vi i høj grad er bekymrende. Hvis man kan bruge denne organisation til også at diskutere disse problemstillinger, kunne det være, at det ikke blev så anklagende imod mændene, men mere en diskussion af, hvordan arbejdsmiljøet kunne blive bedre for alle.

 

Der er respondenter, som i undersøgelsen peger på, at de seksuelle krænkelser er foretaget af mænd, der ikke er en del af besætningen, men kommer om bord udefra. I de situationer kunne sikkerhedsorganisationen eventuelt bruges til at vurdere, om vagten skal lægges om i bestemte havne eller lande, så kvinderne ikke er alene med personer udefra, for eksempel på nattevagter eller brovagter,” anbefaler forfatterne.