Med ryggen til sejlretningen

Kaptajn Ole Rødtnes om administrative byrder efter tre-årigt projekt:

- Det er en del af jobbet

 

SELANDIA SWAN er ét af en flåde på omkring 20 tankskibe, ejet eller drevet af UNI-TANKERS A/S. SELANDIA SWAN er på 18.000 DWT og med en besætning på normalt 16 søfolk, heraf 7 officerer. Skibet har i 3 år været rammen om et projekt, som i samarbejde med bl.a. UNI-TANKERS og Søfartsstyrelsen har forsøgt at skyde sig nærmere ind på begrebet ”administrative byrder”. Hvad består byrderne af? Hvor kommer de fra? Er de årsag til psykisk nedslidning? Hvad kan der gøres for at reducere byrderne og dermed forebygge nedslidende rutiner?

 

Det er nogle af de spørgsmål, som det 3-årige projekt, ”Psykisk nedslidning af officerer i danske skibe som følge af udefra kommende krav”, har forsøgt at besvare. Den overordnede konklusion er, at der er taget endnu et lille skridt på vejen mod at reducere omfanget af arbejdsopgaver, der kan karakteriseres som administrative byrder, men at det er et emne, der skal arbejdes videre med.

 

Kaptajn Ole Rødtnes, SELANDIA SWAN, har deltaget i projektet. Han vurderer, at projektets største fortjeneste er, at det har sat fokus på de administrative byrder.

- Der vil næppe blive ændret meget i min tid, så nu handler det om at bevare fokus på administration, og hvordan vi gør det bedre, fordi udfordringen langtfra er løst endnu, erkender den 56-årige kaptajn.

 

En del af jobbet

Personligt erkender han, at projektet har været med til at ændre hans indstilling til de administrative opgaver.

- Jeg er stadig irriteret over den samlede mængde af administration og den tid, jeg sidder med ryggen til sejlretningen, men har erkendt, at opgaverne er en del af jobbet. Vil man jobbet som kaptajn og officer, må man tage det andet med, fordi det er meget tungt at ændre det regelsæt, som moderne skibsfart udøves under. Der er jo både internationale krav, krav fra havne, agenter, rederi og nationale krav samt ikke mindst krav fra kunder. Og med regler og krav følger administration og dokumentation, påpeger han.

 

Barrierer

Udover de nævnte krav er der også de uudtalte barrierer blandt de søfarende.

- Da vi blev opfordret til at deltage i projektet, sagde vi ok, men mand og mand imellem var der ikke den store tillid til, at det nyttede noget. Vi ved jo godt, hvor problemerne er.

- Kundekrav om vettings er det næsten umuligt at gøre noget ved. Nationale og lokale krav

 

til rapportering er også meget tunge at danse med, og specielt de uens krav til data, der skal indrapporteres til havnemyndigheder og laste/losse terminaler, gør administrationen uhensigtsmæssig tung.

- Søfartsstyrelsen holder sig heller ikke tilbage med nye krav.

- Det var således svært at bevare entusiasmen undervejs i projektet. Ikke mindst på grund af udskiftning i den oprindelige besætning.

 

Projektet fortæller i øvrigt, at de mange vettings, som kunderne kræver, fylder meget i de søfarendes bevidsthed som en administrativ byrde, selv om de reelt kun fylder ganske lidt i den samlede mængde af administrative opgaver. Det er altså ikke nødvendigvis omfanget af opgaven, der betragtes som en byrde, men snarere relevansen af opgaven for den enkelte.

 

Sikkerheden om bord

Et delmål med projektet har været at se på, hvordan udefrakommende krav hænger sammen med sikkerheden om bord på skibet, idet mange af de administrative byrder hænger sammen med de sikkerhedsprocedurer, der skal overholdes af hensyn til sikkerheden for besætning, skib og omgivelser.

Brand og sikkerhedsøvelser er den aktivitet, som officererne finder mindst irriterende og oplever mindst gener fra. Det kan hænge sammen med, at de rutiner dels ses som nødvendige, og dels at det er klart relateret til skibets og besætningens sikkerhed.

 

Brand og sikkerhedsøvelser ses som meningsfulde og nødvendige, fremgik det af debatten på et officersseminar. Uanset det administrative omfang af øvelserne. Hvilket bekræfter, at det ikke nødvendigvis er omfanget af den administrative opgave, der betragtes som en byrde, men snarere relevansen af opgaven for den enkelte.