Forside   >   Kurser 

Kursus for Søens gastronomiske folk

Sund kost er en af betingelserne for et godt liv. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag i kabyssen og vil igennem dialogen søge at give bud på, hvordan vi udvikler en sundhedsfremmende trend på skibene. Hvad er sund mad, og hvordan fremstilles sund kost til søs?

Formål og indhold

Deltageren opnår at:

  • Blive bevidst om hvad sund kost er ifølge de offentligt anbefalinger samt viden om kostens komplekse betydning for velvere
  • Dele viden og erfaring med andre kokke/hovmestre i den danske handelsflåde
  • Få kendskab til søfartens egen kogebog Food at Sea via madlavning i praksis
  • Sætte fokus på god kommunikation på vej mod fremme af sundhed. Hvad kan lade sig gøre til søs?
  • Få kendskab til kreativ ideudvikling inden for sundhedsfremme
  • Kunne håndtere modstand mod forandring
  • Informere og videregive erfaring samt netværksdannelse.

Deltagerinvolvering

For at få det største udbytte af kurset kræves en høj grad af involvering. Det er derfor vigtigt, at deltageren selv ønsker at komme på kursus og arbejde med sin egen personlige udvikling.

Kursusform

Undervisningen består af en afbalanceret blanding af oplæg med teori, gruppeopgaver, erfaringsudveksling og samarbejde om at producere sund kost.

Varighed

Kurset varer to dage med en overnatning inkluderet.

Tilmelding

Der er programsat to åbne kurser for søens gastronomiske folk:

2-dages kursus for Søens gastronomiske folk

26. - 27. september 2011 TILMELDING (Prisen er DKK 7000 per person)

10. - 11. oktober 2011 TILMELDING (Prisen er DKK 7000 per person)

Begge kurser afholdes på engelsk og finder sted i Københavns nye ”latinerkvarter” Jægersborggade, nr. 20, Bisquitfabrikken. Underviser er professionel gastronom og kogebogsforfatter Birgitte Escherich. Prisen inkluderer kursusgebyr, råvarer og forplejning.