Har de fået min mail? Hvorfor beder de nu om det? Kan de da heller aldrig...?
Få fod på den gode kommunikation og undgå at konflikter spidser til. En velfungerende kommunikation mellem skib og kontor er i dag alt afgørende for såvel trivslen som effektiviteten i rederiet. Hverdagen er ofte travl og hektisk, og meget kommunikation foregår på distancen og ofte via mail og telefon. Dette giver nogle grundlæggende udfordringer i forhold til at få en skabt et optimalt fungerende samarbejde.
Indhold og udbytte
Ved at tage udgangspunkt i god kommunikation og håndtering af konflikter, kommer vi omkring disciplinen at kommunikere godt på distancen. Formålet med kurset er at give dig redskaber til, hvordan man kan håndtere konflikter og undgå misforståelser og frustrationer på grund af gensidige fordomme, uklar kommunikation og manglende forståelse for hinandens arbejdssituation.
Bemærk at værktøjer til konfliktløsning og kommunikation også kan bruges i den daglige ledelse om bord.
Kurset indeholder bl.a. emner som:
- Hvordan sikrer man en god dialog og et godt samarbejde på distancen
- Inspiration og redskaber til at arbejde med god e-mailkommunikation
- Hvornår er kommunikationen god?
- Hvad er konflikter og hvordan håndterer vi dem?
Målgruppe
Kurset er for dig, der til lands kommunikerer med skibene og dig, der om bord har kontakten med landkontoret.
Undervisere
Erhvervspsykologer Mads Schramm og Søren Diederichsen, begge uddannede psykologer fra henholdsvis Københavns og Århus universitet.
De seneste ni år har Mads Schramm og Søren Diederichsen arbejdet med erhvervspsykologiske opgaver for en lang række virksomheder inden for søfarten, bl.a. krisehåndtering, udredninger og kortlægninger for mange skibe og rederier via SEAHEALTH. Begge har de desuden medvirket ved udviklingen af projekter og produkter for SEAHEALTH på trivselsområdet, bl.a. håndbogen Det gode arbejdsliv til søs fra 2008 og spørgeskemaundersøgelsen fra 2009 af samme navn.
Desuden løser Mads Schramm og Søren Diederichsen opgaver for flere landbaserede offentlige og private virksomheder. Det sidste år for bl.a. DSB, Djøf, Banedanmark, Per Aarsleff, Business Danmark, Center for Døve og Gladsaxe kommune.
De primære fokusområder i opgaverne er:
- Stresshåndtering
- Konflikthåndtering
- Forandringsprocesser
- Lederudviklingsforløb
- Organisationsudvikling
- Teamudvikling
Mads Schramm og Søren Diederichsen laver også ledersparring, supervison, og samtaler med enkeltpersoner og grupper.
Varighed og pris
Kurset er et internatkursus med en varighed på to dage. Første undervisningsdag er 10:00-17:00. Anden undervisningsdag er 8:30-15:00.
Deltagerprisen er DKK 4800,- plus moms pr. person. Prisen inkluderer undervisning, deltagermaterialer (inkl. bogen Det gode arbejdsliv til søs), ophold (overnatning i enkeltværelse) og forplejning.
Tilmelding
>> Tilmelding til to-dages kursus Skib og kontor på bølgelængde den 15. - 16. november 2011

