Hvis en trosse springer – hvor står du?

Nyhedsarkiv



Hvis en trosse springer – hvor står du?

Af senior arbejdsmiljøkonsulent Søren Bøge Pedersen

 
Forestil dig at du er på et skib, der forbereder fortøjning. Solen skinner og besætningen ved, hvad der skal gøres. Lodsen er om bord, vinden er perfekt og forberedelserne går som smurt. Alt er under kontrol. Eller indtil nu... 

Under fortøjningen hører du et smæld og et skrig umiddel­bart efter. En arbejdskammerat er ramt af en trosse, der er sprunget, snappet tilbage og har ramt hans øvre bryst.

 

Historien slutter her ...

... men som enhver professionel søfarende kan vi se, at mareridtet er først begyndt. Den triste ting er, at det stadig sker alt for ofte, at vores kolleger til søs rundt om i verden rammes af trosser, der springer, mens de gør deres arbejde. Konsekvenserne efter at være ramt af en trosse er enorme, både sociale og økonomiske. Hvis du er heldig og ikke bliver dræbt under uheldet, vil du nok lide skade resten af dit liv. Derfor er det hele tiden nødvendigt at advare hinanden om risiciene ved fortøjningslinerne.

 

 

Mærkninger gør ikke jobbet alene
Indtil for nylig har mange fortøjnings­guider anbefalet mærkning af snapback-zoner på fortøjningsdækket omkring de kritiske punkter som spiltromle, lederuller og capstan. Formålet med disse markeringer går ud på at advare søfarerne om at stå i disse zoner, når trosserne er hevet tight.

Så overskriften til denne artikel kunne lige så godt have heddet ”Undgå snap-back-zoner”, men sandheden er, at set fra et fortøjningsholds synspunkt – er det ikke muligt.

Du kan måske sige, at søfarende, der er involveret i fortøjningsoperationer, på en eller anden måde er tvunget til at være i snap-back-zoner for at kunne gøre deres arbejde - nemlig fortøjning af skibet. På grund af udformningen og konstruktionen af fortøjningsdækket kan fortøjningsholdet ikke undgå at være i snap-back-zoner, og fortøjningsdækket bør derfor betragtes som én stor snap-back-zone.

 

SNAP-BACKS er komplekse
Nye undersøgelser har vist, at snapbacks er meget mere uforudsigelige og komplekse end tidligere vurderet på grund af trossernes elasticitet og brudstyrke, som har indflydelse på den sprængte trosses snap-back-mønster. Derfor afspejler markeringen af snap-back-zoner på dækket, selvom det er praktisk og simpelt, ikke den faktiske komplekse snap-back-zone, og kan føre den søfarende til en falsk følelse af, at være i sikkerhed, hvis de ikke står i det markerede areal. I princippet er hele fortøjningsdækket en farlig arbejdsplads og bør overvejes i overensstemmelse hermed.

 

Hvad kan du gøre som leder af fortøjningsoperationen

 

  • Inviter fortøjningsholdet til en udvidet risikovurdering for fortøjningsoperationer. Det er en god ide at have en oversigt over fortøjningsdækkene med. Et foto taget ovenfra eller kopi af “General Arrangements” ville med fordel kunne bruges.

 

  • Identificer snap-back-områderne i fællesskab og forklar, hvordan zonerne skifter og udvider sig efterhånden, som der bliver brugt flere og flere trosser.

 

  • Det er en god ide at opdele hele fortøjningsoperationen i små faser fra den første trosse er sat til fortøjningen er overstået. Drøft hvor besætningen kan opholde sig på de forskellige tidspunkter. Hvor er det usikkert at stå og hvor kan man eventuelt søge hen i beskyttelse?

 

  • Husk at snap-back-zonerne konstant skifter areal og placering, mens I fortøjer og du derfor altid skal have konstant fokus på, hvor dine folk befinder sig.

 

  • En fortøjning er ofte en af de mest komplekse arbejdsfunktioner med masser af faktorer, man skal forholde sig til. Løbende trosser, spil der larmer, kommunikation over radioen, trossefolk i land osv. Antag aldrig at folkene, som udfører fortøjningen er bevidste om farene, da de har travlt med at håndtere trosser samtidig. 

 

  • Det anbefales at bruge den vejrresistente SEAHEALTH plakat som træningsværktøj i risikovurderingsprocessen og som ophængt advarselsguide på selve fortøjningsdækket. 

 

  • Før hver fortøjring er det en god idé at afholde et førfortøjningsmøde til at genopfriske sikkerhedsforanstaltningerne og bliv skarp på roller og ansvar for hvert besætningsmedlem, som fortøjrer. Har alle forstået opgaven og er der specielle ting, der skal tages op ved pågældende havn.

 

  • Når fortøjningen er overstået saml da folkene sammen til et kort møde og snak om, hvordan det gik. Hvad gik godt, og hvad skal der justeres på?

 

  • Instruer nye folk i fortøjning. Giv dem evt noget de kan læse. Det vil være bedst, hvis du har en instruks, der præcis beskriver, hvordan I udfører fortøjningen på jeres skib.

 

 

Hvad kan du gøre som søfarende i fortøjningsoperationen

 

  • Vær opmærksom på at risikoen ved at opholde sig i en snap-back-zone er ligeså farligt som at stå under et net med skibsproviant. Trossen kan springe ligesom wiren til nettet også kan.

 

  • Vurder risikoen for at blive ramt af en trosse, der springer som meget alvor­lig og minimér opholdet i snap-back-zonerne, så godt du kan. Lær og forstå trossernes egenskaber med hensyn til elasticitet og brudstyrke, som er afgørende for, hvordan trossen vil bevæge sig, hvis den skulle springe.

 

  • Vær altid opmærksom på hvor du står og vær særlig forsigtig i nærheden af “tighte” trosser. 

 

  • Hold øje med dine kolleger, og advar dem med det samme, hvis de opholder sig i en snap-back-zone.

 

  • Vær særlig opmærksom på, hvor du står, når I håndterer den første trosse. Erfaringer viser at de første trosser, der strammes til, har den største risiko for at briste, da de er de eneste trosser, der holder skibet i position.

 

  • Når trosser ikke bugter men strækker sig lige henover dækket er snap-back-zonerne minimale, men er de ført omkring lederuller eller tromler øges snap back området markant.

 

  • Tag ejerskab og ansvar for din egen sikkerhed. Spørg din leder hvis du bliver i tvivl på møder for fortøjning og under udarbejdelse af risikovurdering.

 

  • Vær opmærksom på risikoen ved trosser, der kan springe tilbage, hvis de springer udenbords, især hvis dækket kun er beskyttet med åben ræling.

 

 

The diagram shows the potential areas of danger (snap-back zone) when the spring line parts at the spring line fairlead. The snap-back zone would be increased if both pedestal fairleads were used. (Swedish Accident Investigation Authority Report S-95/11 Morraborg)

 

 

HENVISNING

The Nautical Institute har for nyligt publiceret et case studie i Mariners’ Alerting and Reporting Scheme (MARS) i forbindelse med en hændelse, der fandt sted under fortøjning og som er relateret til snap-back-zoner:
http://www.nautinst.org/en/forums/mars/mars-2016.cfm/201614

 

P&I Club SHIPOWNERS vil gerne gøre opmærksom på farerne ved fortøjningsliner og sætte ’snap-back-zoner’ på agendaen:
https://www.shipownersclub.com/lossprevention/bulletin-guidance-on-snap-back-zones/#.V8BliPtyd6M.linkedin

HENVISNING

The Nautical Institute har for nyligt publiceret et case studie i Mariners’ Alerting and Reporting Scheme (MARS) i forbindelse med en hændelse, der fandt sted under fortøjning og som er relateret til snap-back-zoner:
http://www.nautinst.org/en/forums/mars/mars-2016.cfm/201614

 

P&I Club SHIPOWNERS vil gerne gøre opmærksom på farerne ved fortøjningsliner og sætte ’snap-back-zoner’ på agendaen:
https://www.shipownersclub.com/lossprevention/bulletin-guidance-on-snap-back-zones/#.V8BliPtyd6M.linkedin