Forside   >   Projekter 

Udvikling af undervisningspakke om hygiejne

Det er væsentligt for alle sejlende, at de trygt kan spise den mad, der serveres uden frygt for at blive syge eller endda dø af sygdomme, som de har fået gennem maden. I dag er det velkendt fra forskning og ulykker med fødevarer, hvad der gør mennesker syge, og hvad der kan gøres, for at det ikke sker. Det er en række hygiejneregler, som skal overholdes af alle. Det drejer sig om at indarbejde procedurer, så de der opbevarer og tilbereder mad, kan kontrollere at hygiejnereglerne overholdes.

Søfartens Arbejdsmiljøråd udvikler en vejledning i, hvordan egenkontrol kan udføres på et skib. Dertil produceres der en undervisningsvideo og materialer som hjælp til at komme i gang.

Formål

Det overordnede formål med hygiejneprojektet er at udvikle et værktøj, som er målrettet de søfarende, og som rederierne kan benytte til selv at implementere egenkontrol fx i ISM/SMS. Fokus i hygiejnesprojektet er på kabyssen og HACCP. Værktøjet vil være i tråd med de lovpligtige krav, der foreligger i MLC 2006 3.2, og vil lægge sig op af de nationale bestemmelser, som vil komme fra de danske myndigheder på området.

Indhold

Undervisningspakken vil indeholde:

  • Hygiejnefilm på sprogene Dansk, Engelsk og Tagalog (filipinsk)
  • Vejledning og hand-out
  • Plakat og opslag
  • Elektroniske skemaer

Status og resultater

I foråret 2010 blev der researchet i Danmark og Manila. På den baggrund er der produceret en film. Øvrige materialer kommer.

Materialet forventes færdigt primo 2012.

Februar 2012