MLC 2006

Forhistorie

Maritime Labour Convention (MLC) blev i 2006 vedtaget i International Labour Organisation (ILO). MLC har som formål at skabe rettigheder og sikkerhed for verdens mere end 1,2 mio. søfarende. Dette gør konventionen ved at opdatere de mange internationale love og standarder i det maritime, hvoraf nogle er mere end 80 år gamle. Før MLC 2006 eksisterede der en mængde konventioner, love og standarder, der ikke var bredt ratificeret. Landene sammensatte konventionerne forskelligt og reglerne for skibsredere og søfarende var forskellige fra land til land. Da en række af de søfarendes organisationer, skibsredere og regeringer i 2001 indgik i et samarbejde, var det for at skabe et værktøj, der kunne bruges globalt og uanset flag. Dette værktøj skulle omfatte alle krav til søfarendes arbejdsforhold i dag. Med værktøjet får de søfarende nogle klare, standardiserede rettigheder, ligesom der sikres ensartede konkurrencevilkår for de rederier, der driver kvalitetsskibsfart. Dette skabes gennem de generelle standarder, konventionen indeholder, og som kan bruges overalt i den globale skibsfart. Resultatet af samarbejdet blev MLC, 2006.

MLC 2006’s rolle i det samlede billede

MLC 2006 indeholder nogle minimumsregler, hvad angår eksempelvis hviletid, udmønstringsperiodens længde, ret til fri hjemrejse, lægehjælp, velfærd og arbejdsmiljø, og at der skal udbetales løn en gang om måneden. Derudover er der i MLC 2006 krav om, at der for de søfarende skal være ordninger, der sikrer dem finansielt ved pension, barsel, sygdom, arbejdsskade el.lign. Selvom dette måske er almindeligt på mange danske skibe, og skibe i EU i almindelighed, er det et stort skridt at tage for mange skibe uden for EU. MLC 2006 indeholder ikke krav til løn, ferie m.m. – den løfter blot udgangspunktet for minimumskrav og rettigheder.

Tager man et samlet billede af den internationale maritime lovgivning kommer MCL 2006 til at optræde som det fjerde element i forhold til STCW, SOLAS og MARPOL, der er vedtaget af International Maritime Organization (IMO). Med disse fire elementer er målet at have dækket alle aspekter af den maritime lovgivning.

MLC 2006 indledes med en skitsering af de forpligtelser og principper, som konventionen medfører. Dette sker via de første 16 artikler. Herefter består resten af konventionen af hhv. standarder og guidelines, som integreres i fem områder:

1. Minimumskrav for søfarendes arbejde på skib

1. Minimumsalder

2. Helbredsattest

3. Træning og kvalificering

4. Rekruttering og placering

2. Forhold ved ansættelse

1. Søfarendes ansættelsesvilkår

2. Lønvilkår

3. Arbejdstid og hviletid

4. Ret til fri

5. Hjemsendelse

6. Søfarendes ret til kompensation ved skibets tab eller forlis

7. Bemandingsstandard

8. Karriere- og kompetenceudvikling, samt muligheder for søfarendes ansættelse

3. Logi, fritidsfaciliteter, mad og catering

1. Logi og fritidsfaciliteter

2. Mad og catering

4. Sundhed, lægeundersøgelse, velfærd og social sikring

1. Lægeundersøgelser om bord og på land

2. Skibsrederens ansvar

3. Sikkerhed og sundhed, samt ulykkelsesforebyggelse

4. Adgang til kystbaserede velfærdsfaciliteter

5. Social sikring

5. Overholdelse og håndhævelse

1. Flagstats ansvar

1. Generelle principper

2. Autorisation af anerkendte organisationer

3. Maritimt arbejdscertifikat og bekendtgørelse af maritimt arbejdsoverholdelse

4. Inspektion og håndhævelse

5. Klageprocedurer om bord

6. Tilskadekommende til søs

2. Havnestats ansvar

1. Inspektion i havn

2. Klagebehandlingsprocedurer for søfarende på land

3. Ansvar for forsyning af arbejdskraft

EU

EU varetager ratificeringen af MLC 2006 konventionen for EU-lande. Det er herigennem Danmark har ratificeret mange af forskrifterne. Det besluttede lovforslag kan læses i sin helhed her.

I konventionen er det kun forskrifterne og normerne, der skal ratificeres og dermed også kun de dele, der skal overholdes. Vejledningerne i konventionen fungerer således kun som retningslinjer, når en medlemsstat skal implementere forskrifter og normer. De er rettesnor for, hvordan man kan benytte konventionen og for, hvilke metoder man kan gøre brug af i sit regelarbejde.

For at konventionen kan træde i kraft, skal to kriterier opfyldes. Således skal:

33 % af verdenstonnagen have tiltrådt konventionen og
30 medlemslande have tiltrådt konventionen

Som det kan ses i tabellen, er kravet vedrørende verdenstonnagen opfyldt, idet 56% har tiltrådt. Dog har kun 26 lande tiltrådt konvention og her er kravet således ikke opfyldt.

Der er forskellige vurderinger af, hvornår begge krav kan forventes opfyldt. Seneste indikationer fra ILO er, at de resterende otte lande ratificerer konventionen inden udgangen af 2012 og at alle krav derfor er opfyldt inden årsskiftet.

Efter kravene er opfyldt skal der gå 12 måneder før konventionen træder i kraft. Selvom Danmark har ratificeret konventionen, betyder det stadig, at konventionen først træder i kraft 12 måneder efter at de ovenstående krav er opfyldt.

Danmark

I Danmark har man generelt set gode arbejdsvilkår og en god social sikring. Derfor vil en ratificering af MLC 2006 ikke umiddelbart medføre store ændringer for dansk skibsfart. Konventionen vil dog få betydning, idet den kræver, at rederier af lav standard og søfarende, der eventuelt sejler med bekvemmelighedsflag, internationalt løfter deres niveau. På den måde styrkes danske skibes konkurrenceevne.

Hvis man som flagstat vælger ikke at ratificere konventionen, skal man stadig leve op til kravene i konventionen, hvis ens skib anløber et andet land, der har ratificeret konventionen. Dette er ”no more favourable treatment” princippet.

Samlet set kan dansk skibsfart derfor kun profitere af, at man globalt set arbejder ud fra et fælles højt grundlag i skibsfarten.

Lovændringer i Danmark

For Danmark har ratificeringen betydet, at syv love har skullet ændres. Lovene blev vedtaget i april 2010. Ændringerne træder dog først i kraft, når vækst- og erhvervsministeren implementerer dem.

Tilblivelsen af loven kan du se her. Her kan du bl.a. se høringssvar fra parterne.

Samlet set er syv love blevet ændret (tryk på titlen for at se loven):

1. Lov om sikkerhed til søs

2. Sømandsloven

3. Lov om skibes besætning

4. Lov om skibsmåling

5. Søloven

6. Lov om maritime uddannelser

7. Lov om forhyring af skibsmandskab

Lovene sætter rammen og indeholder hjemler til de fornødne ændringer på bekendtgørelsesniveau.

I foråret og sommeren 2010 blev parterne (Søfartsstyrelsen, Rederiforeningerne og de søfarendes organisationer) hørt angående de forskellige bekendtgørelser. De ændringer, der fremkom, blev inkluderet i bekendtgørelserne og i efteråret 2011 kom bekendtgørelserne i høring. Her kunne parterne kommentere på og komme med ændringsforslag til bekendtgørelserne.

Nedenstående er forslag til bekendtgørelser, og ikke de endelige bekendtgørelser:

Processen, hvormed MLC 2006 bliver vedtaget, ratificeret og implementeret sker dermed i perioden fra 2006 og formentlig til senest årsskiftet 2013/2014:

SEAHEALTH’s rolle i implementering af MLC 2006

Seahealth bidrager med relevant viden om konventionen til erhvervet, samt med arbejdsværktøjer og materialer til opfyldelse af specifikke konventionsområder. Derudover bidrager SEAHEALTH bl.a. med fagligviden om arbejdsmiljø i en række arbejdsgrupper nedsat af rederierne om implementeringen af konventionen.

SEAHEALTH leverer konsulentydelser for at være det enkelte rederi behjælpelig i implementeringen af konventionen. Her skelner vi mellem en

1) generel konsulentydelse, med hensyn til

udførelse af GAP-analyse
implementeringsledelse
projektledelse, og

2) ekspertviden på arbejdsmiljøområder som eksempelvis;

arbejds- og hviletid
fødevarer og forplejning
sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse
forebyggelse af ulykker

For yderligere information om MLC, kontakt da Bo Jacobsen