Brug near miss for din sikkerheds skyld

Det går langsomt fremad, men der er barrierer, som skal overvindes

Det er ingen helt nem opgave, at få søfolk – og for den sags skyld alle andre – til at erkende, at de har været lige ved at begå en fejl, som kunne have fået fatal udgang. Den slags holder vi helst for os selv og håber, at ingen har bemærket.

Blandt andet det viser evalueringen af Near Miss efter det første års pilotprojekt.

Der blev i de 12 måneder indberettet 131 Near Miss – i gennemsnit 11 rapporter om måneden fra de 32 tilsluttede rederier. Og det er fortrinsvis de store rederier, der står bag indberetningerne, fortalte sekretariatschef Connie S. Gehrt og arbejdsmiljøkonsulent Søren Bøge Pedersen, begge fra Søfartens Arbejdsmiljøråd, da de på MSSM-konferencen gennemgik den første og foreløbige evalueringsrapport.

På den anden side fortæller evalueringen også, at indberetninger af Near Miss er en god anledning til en snak om sikkerhed om bord, og at det vil føre frem mod færre ulykker. Opmærksomheden om sikkerhed og farlige arbejdsprocesser bliver ganske enkelt skærpet.
 

Holdninger

Evalueringen antyder dog, at der en en række holdningsmæssige barrierer, som skal overskrides, hvis Near Miss skal rodfæstes blandt søfolkene.

Blandt dem en vished for at rederiet mener det, når det siger, at der er indført en ”no blame kultur”, så det ikke kommer sømanden til skade at erkende fejltagelser og usikre handlinger.

Der er nemlig en vis nervøsitet for, at det kan skade karrieren, hvis man gentagne gange indberetter Near Miss.

Evalueringen fortæller tillige, at lysten til at indberette Near Miss daler, hvis ikke man får en reaktion fra rederiet, og så synes man i øvrigt, at man har papirarbejde nok om bord.

Rederiernes kommentarer til de forholdsvis få indberetninger, der kom i pilotfasen, er bl.a., at flere af dem i forvejen har velfungerende Near Miss systemer, og at almindelig travlhed får dem til at glemme Near Miss databasen i Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Enkelte fortæller også, at de ingen rapporter får fra skibene, og at incitamentet til at prioritere opgaven højere ikke er så stor, da kunderne ikke bedømmer dem på Near Miss.
 

Anbefalinger

Det er Danmarks Rederiforening og Søfartens Arbejdsmiljøråd, der i fællesskab har etableret Near Miss databasen for at søfolk kan lære af hinandens fejltagelser. Indberetningerne bliver anonymiseret, så hverken sømand, skib eller rederi kan genkendes.

Det handler basalt om at forbedre sikkerheden om bord og undgå ulykker, og til det formål er Near Miss databasen et godt værktøj. Derfor vil det blive markedsført yderligere i fremtiden.

På MSSM-konferencen kom Connie S. Gehrt med en række anbefalinger på det holdningsmæssige felt som f.eks. at skabe incitamenter til at prioritere Near Miss og forebyggelse højere. Hun anbefalede også, at emnet bliver taget op på officersmøder og luftede en idé om at udarbejde en best practise for håndtering af Near Miss.

Evalueringen fortæller nemlig også, at der er behov for nemmere metoder til indberetning, og det er en af de opgaver, som Søfartens Arbejdsmiljøråd vil arbejde videre med at få løst.

 

september 2007