Det skal være nemmere at leve sundt til søs

Det skal være nemmere at leve sundt til søs

Man styrer selv hvor meget, man putter i munden, men som søfarende bestemmer man langt fra altid hvad. Derfor har vi alle et ansvar for at gøre det nemmere at leve sundt til søs, mener søfartslæge Mette Gabriel

 

Pilen på vægten stryger hastigt af sted for så at lande tungt på 124 kilo. Det er 24 kilo mere, end da den unge sømand sidst var forbi søfartslæge Mette Gabriels kontor for tre år siden.

– Hvad er det sket? spørger hun ham. Og de får sig en snak om ”Klokken-15-kaffe” med kage og om at besøge slikboden på skibet lidt for ofte.
Den unge sømand er langt fra den eneste, der har problemer med at holde vægten til søs. Det har de søfarende fået læst og påskrevet i årevis.

I 2011 var det ledende embedslæge Henrik Hansen, der kunne konstatere, at hele 66 procent af de mere end 2000 mandlige og kvindelige søfarende i hans undersøgelse var overvægtige. Det var markant flere end ti år forinden. Og for nyligt viste en undersøgelse af 900 engelske sømænd, at 200 af dem ikke måtte sejle på grund af overvægt og følgesygdomme. 

Men skal sømændene ikke bare spænde livremmen ind og ryste de overflødige kilo af sig? Ikke hvis man spørger Mette Gabriel.

 

–  Selvfølgelig er der ingen, der får proppet maden ned i halsen. Men der er ikke så mange valgmuligheder, når de er på skole eller til søs. Her sørger kokken for maden. ­Skibsføreren er ansvarlig for kokken. Og måske har skibsføreren ikke tid til at evaluere det, kokken laver. Vi i den mari­time industri har dermed skabt et miljø, der gør, at de unge søfarende udvikler mere overvægt end unge i andre erhverv. Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad er det, vi gør forkert her?

 

Ikke nok at spænde hjelmen
En del af svaret på det spørgsmål findes formodentlig ude på søfartsskolerne, hvor der bliver serveret daglig eftermiddagskage til kaffen. En anden del kan ligge i kabyssen på skibene.

–  Der skal ikke peges fingre af nogen. Men jeg kan se, at der bliver serveret for usund mad. Der må mangle information om, at erhvervet giver risiko for overvægt, og at det er noget, den enkelte skal være opmærksom på. Det kunne være, man skulle sløjfe eftermiddagskagen og undervise mere i sundhed på skolerne, foreslår hun og fortsætter:

– Selvfølgelig skal de søfarende også selv tage et ansvar. Og faktisk oplever jeg, at de er mere motiverede for at leve sundt end nogensinde før. Men det er altså svært at tabe sig og holde vægten, hvis omgivelserne ikke hjælper en.

Men man kunne vel også bare løse problemet ved at tabe de ekstra par kilo igen, når man er hjemme på land? Forkert. Det gør en del søfarende faktisk allerede. Mange søfarende taber nemlig i gennemsnit seks kilo, når de kommer hjem på land, for så at tage dem på igen, når de er ude at sejle – eller omvendt. Og ud over, at fedme i sig selv giver større risiko for jertekarsygdomme og type-2 diabetes, så gør yo-yo vægt, der svinger op og ned, det også.

 

Stop op og tænk
Når søens folk er til helbredsundersøgelse hos Mette Gabriel, fortæller hun dem, at der er risiko for, at de tager på. Og så spørger hun ind til deres kost- og motionsvaner. Det kan måske få nogle til at stoppe op og tænke sig om. Og det burde alle inden for dansk søfart måske i virkeligheden gøre, mener hun.

– Vi driver et erhverv af høj kvalitet, som vi er stolte af. Derfor skal alle inden for det her erhverv også fremstå i god form. Men vigtigst af alt: Vi har som erhverv et stort ansvar for, at folk er sunde og raske og har et langt og lykkeligt arbejdsliv, siger hun.

 

Tænder sømanden
I så fald er det helt afgørende, at vi hjælper hinanden med at komme af med de ekstra kilo, fortæller Jacob Søndergaard. Han har som personlig træner i DR-programmet ’Rigtige Mænd’ hjulpet fem ”fuldfede” mænd op af sofaen og af med sulet. I den situation gælder det om at skabe holdånd, mener han.

– Mange mænd er overfølsomme over for påbud. I stedet skal man arrangere nogle fede udfordringer og konkurrencer, der tvinger folk til at stå sammen. Det giver dem nogle konkrete mål at gå efter, som tænder de mænd. Det gør opskriften på en grøn salat ikke, siger han.

I stedet for at forbyde kage, skal der desuden være et skilt med teksten: ”Træt og doven? Prøv den her!” og en pil ned til skålen med frugt og grønt. Men hvis de fire forreste i køen alligevel tager et stykke kage, så gør den femte også, indskyder Jacob Søndergaard. Derfor foreslår han, at der bliver udpeget sundhedsambassadører rundt om på skibe og skoler.

 

– Vi har alle sammen brug for nogle stærke, handlekraftige rollemodeller at se op til. Så kan lemmingerne bare følge efter, siger han.

Tilbage i lægekonsultationen forudser Mette Gabriel, at den unge sømand kommer tilbage til hende om et par år og træder op på vægten, som vil vise 130 kilo. Dermed er han et skridt nærmere diabetes, slidgigt i hofterne og at få frakendt retten til at sejle af sikkerhedsmæssige årsager. 

 

– Det er rigtig sørgeligt, og det kan ingen være tjent med. Men sådan behøver det heller ikke at gå. Selvfølgelig kan det
ændres. Det skal ændres, slutter hun.

 

 

GØR DET SUNDE VALG LETTERE OM BORD

 

SEAHEALTH har udviklet gode råd til, hvordan de danske rederier og søfarende kan løfte kost- og sundhedsrådsområdet om bord.

 

  • Lav en kostpolitik i form af et fælles dokument, der indeholder alle retningslinjer på kostområdet. Det kan for eksempel gøre det lettere at træffe de rigtige valg, når der skal købes fødevarer.

 

  •  Skibsføreren og officerer skal gå foran og vise engagement. Inddrag nøglepersoner og ambassadører for den sunde kost om bord.

 

  • Tilbyd varieret kost og sørg for, at der altid er sunde alternativer ved hovedmåltider, møder og i pauser. Madplanerne bør evalueres løbende i samarbejde med skibskokken.

 

  • Iværksæt kampagner, der kan inspirere skibsfører og skibskok, og som motiverer de søfarende til at træffe det sunde valg.

 

  • Sørg for gode faciliteter omkring måltidet. Det er for eksempel vigtigt, at messen er et rart og rent sted at være.

 

I næste nummer af ’at SEA’ kan du følge maskinfolket på DFDS PEARL SEAWAYS. De ansatte i maskinen har udfordringer med træthed, for mange lækre kanelsnegle og skiftende arbejdstider. Det hjælper nudging-ekspert, Kasper Hulgaard, fra firmaet iNudgeyou og senior arbejdsmiljøkonsulent Søren Bøge Pedersen fra SEAHEALTH med til.