God løfteteknik

Du opnår et korrekt løft, hvis du følger denne instruktion trin for trin:

  1. Gå tæt hen til det, du skal løfte
  2. Stå stabilt med let adskilte ben - gerne med den ene fod lidt foran den anden
  3. Stå altid med front mod byrden - næse og skosnuder samme vej
  4. Bedøm byrdens vægt
  5. Bøj i knæ og hofte - hold ryggen rank
  6. Fat byrden og løft ved at strække knæ og hofte med rank ryg
  7. Når du vil sætte byrden ned igen, bøj i knæ og hofte, hold ryggen rank og sæt byrden roligt ned.
  8. Hvis du bruger kroppens stærke ben- og sædemuskler, mens du holder ryggen rank, skåner du ryggen under løftet.

Det er bedst for kroppen, hvis du udfører løftet:

  • Midt foran og tæt på kroppen
  • Mellem midtlår og albuehøjde
  • Uden at holde/bære byrden i længere tid
  • Med en byrde, der er egnet til håndtering
  • Med stabilt fodfæste - det vil sige, at dørken er tør, ren og ryddet, og at fodtøjet er egnet til det pågældende område

Du belaster kroppen, når du udfører et løft:

  • Fra siden eller med én hånd
  • Med ryggen vredet, bøjet forover eller til siden.

Redigeret februar 2013

Senior Arbejdsmiljøkonsulent
Anne L. Ries
alr@seahealth.dk
+45 3311 1833
+45 2961 8860

Jeg kan hjælpe dig med:

  • Sikkerhedsorganisation
  • Konsulentbistand om bord
  • Rådgivning inden for det fysiske arbejdsmiljø
  • Programmet Health and Safety at Sea
  • Lovgivning til søs