MSSM 2017: PERFORMING IN A RAPIDLY CHANGING WORLD

 

MSSM 2017:  PERFORMING IN A RAPIDLY CHANGING WORLD

Sejlet er sat mod nyborg strand og vi byder dig velkommen til en tætpakket 2-dages konference, hvor vi i år stiller skarpt på unge i søfart, digitaliseringens indpas og vores evne til at tilpasse os en hastigt forandrende arbejdsplads.

Kom med når vi deler ud af seneste viden og tendenser inden for maritim sikkerhed, sundhed og miljø.

 

Forandring er ikke et nyt fænomen for søfarende. Søens folk har oplevet enorme forandringer om bord på skibet siden første rejse ved roret. Også søfarendes arbejdsmiljø har ændret sig drastisk. Der er sket meget siden den tid, hvor sømanden vendte hjem til familien i skidt forfatning – hvis han overhovedet vendte hjem igen. Søens folk er i høj grad vant til et konstant foranderligt arbejdsliv og er ikke bange for at se fremad.

 

I dag er udfordringen hastigheden, hvormed alle disse forandringer finder sted. Som mange andre industrier, er den maritime forretningsverden under konstant forandring. Alle disse hastige forandringer har stor indflydelse på søfarendes arbejdsdag på skibet. Hvordan sørger vi for at følge med, og samtidigt være sunde, glade og pålidelige medarbejdere? Du ved, den slags medarbejdere, som vi alle ved er alfa og omega for at drive en succesfuld forretning.

 

MSSM 2017 vil i år præsentere dig for den nyeste viden og praktiske redskaber til, hvordan vi bedst udfører vores job, og samtidigt arbejder under sunde og sikre forhold. Uanset om du er en af vores helte til søs eller en hårdtarbejdende landkrabbe, får du værdifuld viden og praktiske redskaber, du kan tage med dig hjem.

 

Kom og vær med, når vi ser fremad i kampen for et bedre, sikrere og sundere arbejdsliv til søs!

 

 

KEYNOTE SPEAKERS PÅ MSSM 2017

 

 

Keynote speaker Kimberly Karshøj

 

”Sådan får vi millennials med om bord”

Uden de unges nye viden og kompetencer, bliver det en udfordring at ’Performe i en rapidly changing world’.
Unge mennesker er drivkraften bag forandring og vi har hårdt brug for dem i søfart. Så hvordan sørger vi for, at de nysgerrige mennesker med deres ny-moderne teknologi-begejstring men afsky for snærende bånd, søger ind på maritime uddannelser, og hvordan fastholder vi dem i erhvervet?

 

Vi søsætter MSSM 2017 med et frisk pust, når senior executive for førende internationale fonde, Kimberly Karlshøj, åbner MSSM som keynote speaker torsdag den 24. august på Nyborg Strand.

Søfartens unge mennesker står højt på dagsorden, når Kimberly gæster konferencer verden over og i år får også MSSM-konferencens deltagere indblik i, hvordan vi gør den maritime branche attraktiv for unge mennesker.

 

 

Keynote speaker Michael Nørager

 

”Hvad gør forandringer ved os og hvad gør vi ved dem?”

”Det eneste der er konstant i livet er forandringer” sagde den græske filosof Heraklit for ca. 2500 år siden. Denne betragtning er ikke blevet mindre aktuelt i 2017. Men trods tusinder af års erfaring, er det ikke nødvendigvis blevet nemmere at tilpasse sig forandringer. For nogle er det en ganske enkel sag at implementere en ny løsning på arbejdet, mens det for andre får korthuset til at ramle sammen.

 

I år inviterer vi Ph.d. og lektor i innovation og ledelse på Århus Universitet, Michael Nørager, indenfor som keynote speaker til et inspirerende foredrag om, hvordan vi tilpasser os forandringer. Michael Nørager stiller skarpt på det psykiske arbejdsmiljø og fællesskaber, og gør os kloge på, hvordan mindset, hjerne og relationer spiller sammen. Som Michael Nørager fortæller, ”den største udfordring er sjældent forandringen i sig selv, men snarere måden vi vælger at tænke, tale og handle på”.

 

Keynote speaker Todd Conklin

 

”Flere regler vil ikke gøre dig mere sikker!”

”Et godt sikkerhedsprogram afspejles i hvor mange dage en organisation går uden at have en ulykke? Forkert! Dette er en myte. Ulykker, hændelser og potentielle katastrofer lurer lige om hvert hjørne eller stirrer direkte ind på organisationen. Tager du et blik på human performance teori på en simpel og praktisk måde, kan du spare din virksomhed penge - og endnu vigtigere - redde menneskeliv. ”

 

Således siger Todd Conklin Ph.d. og Senior Advisor i Organisationsudvikling og Human Reliability på Los Alamos National Laboratory. Kom med os, når Todd Conklin giver os den nyeste viden om sikkerhed og performance på MSSM 2017.

 

PROGRAM SNEAK PEEK

- se resten af programmet på www.mssm.dk

 

”Søfart – attraktivt erhverv for unge?”

Millennials, Generation X, Y eller Z? - kært barn har mange navne.

Men én ting er sikkert, de unge mennesker er her – også i søfarten.

Det til tider konservative maritime erhverv er nok nød til at indse, at forandring er på vej. Hvis ikke den allerede er her?

Kom med når vi inviterer til debat om unge i den maritime branche og find ud af:

 

• Hvem de unge er og hvad de kan.

• Hvordan de gavner søfarten.

• Hvordan de finder vej til vores virksomheder i denne hurtigt forandrende verden.

 

 

”Digitaliseret søfart”

Søfart er endelig på vej mod digitalisering. Nye teknologier står for vores dør og kan til tider føles overvældende. På denne session tager vi et blik på en række løsninger, der kan digitalisere søfart. På samme tid stiller vi spørgsmål som:

 

• Hvordan tager vi ny teknologi til os?

• Hvordan bliver vi fortrolige med den nye teknologi?

• Er de nye systemer motiverende eller demotiverende for en moderne søfarende?

• Giver systemerne værdi?

 

 

”Virtual Leadership”

Søfarten har siden tidernes morgen arbejdet med langdistanceledelse – eller ’virtual leadership’. Men hvordan kan den maritime branche holde trit med udviklingen i dag, hvor alting forandrer sig med lynets hast? Kan ny teknologi hjælpe os til bedre ’virtual leadership’?

 

På denne workshop vil du få redskaber til at styrke dine ledelseskompetencer, når der er oceaner mellem dig og skibet. Vi vil også se på, hvordan vi kan implementere forandringer om bord på skibet langvejsfra på en arbejdsplads, der oplever konstante forandringer.

 

”Epoxy – hvad må jeg og hvad er farligt for mig?”

Arbejdet med epoxymaling har stået højt på agendaen siden beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, i efteråret bad Arbejdsmiljørådets ekspertgruppe komme med konkrete bud på, hvordan man forhindrer, at mennesker bliver syge efter de mange arbejdsskader på Siemens og Vestas.

 

På denne workshop tager vi udgangspunkt i dine erfaringer og spørgsmål. Overlæge på Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, Niels Ebbehøj, og Senior Arbejdsmiljøkonsulent i
SEAHEALTH, Anne Ries, deler ud af viden og erfaring på epoxy-området og du får samtidigt rig mulighed til at stille spørgsmål og blive klogere på, hvordan andre i branchen arbejder med epoxymaling.

 

• Kan en gangs udsættelse være nok til at få eksem?

• Hvorfor er der særlig regler for arbejdet med epoxy?

• Hvordan beskytter man sig rigtigt?

 

 

”For træt til motions­rummet”

Kender du det, når afstanden til kondiskoene føles som en dagsrejse? Du kigger på de flotte sko, der ikke er ældet en dag, og du siger til sig selv ”i morgen gør jeg det”. For nogen af os kommer det aldrig til at ske, og vores irriterende, men altid trofaste følgeven, ’Hr. Dårlige Samvittighed’ sidder hver dag på skulderen.

 

På denne workshop tager vi udgangspunkt i en case fra det virkelige liv. En gruppe maskinfolk, som har skiftende arbejdstider med skiftende mønstre, har henvendt sig til SEAHEALTH. De oplever hver dag mental og fysisk træthed. Maskinfolkene får ikke rørt sig nok og spiser for meget af det forkerte, som udover søvnen, tærer på energiniveauet. De ved, at vagtsystemerne er svære at lave om på, men foreslår selv at øge trivsel og velvære gennem kost­omlægning og mere motion.

 

SEAHEALTH har, sammen med en nudging-ekspert, været på medsejlads for at hjælpe maskinfolkenes udfordringer og vil på denne workshop præsentere 10 veldokumenterede nudging metoder, som på nem vis kan implementeres om bord uden store forandringer og udgifter.
Metoder som maskinfolkene selv har været med til at udvikle. 

 

Læs mere om konferencen på www.mssm.dk