Støj

Når I arbejder i støjfyldte miljøer, kan det medføre ulykker, skader og sygdomme. Her får I en liste over mulige skader og en vejledning til, hvordan I undgår dem.

Sidens indhold:

Ulykker, fordi støjen forhindrer kommunikation:   

  • Høreskader
  • Stress
  • Ubehag

Hvornår giver støj høreskader?

Erfaringen viser, at 10 års arbejde i 8 timer om dagen under støjende forhold får følgende konsekvenser:

  • Ved 80 dB(A): ingen får høreskader
  • Ved 85 dB(A): 4% får høreskader
  • Ved 90 dB(A): 11% får høreskader
  • Ved 95 dB(A): 24% får høreskader


Grænsen for hvilket maximale støjniveau I som ansatte må udsættes for under arbejde på skibe er sat til 85 dB(A) for en arbejdsdag på 8 timer. Hvis støjen er højere, skal I foretage tekniske eller organisatoriske tiltag for at nedbringe støjen.

Er dette ikke muligt skal I anvende høreværn. Der skal altid udleveres høreværn, hvis støjen overstiger 80 dB(A).

 

Søfartsstyrelsen angiver grænser for støjniveauet i de enkelte områder af skibet. De anbefalede værdier fra Søfartsstyrelsen ligger alle på 5 dB(A) under de anbefalede værdier fra IMO (International Maritime Organisation).


Hvor meget støjen belaster, afhænger af støjens styrke og den tid, som du opholder dig i den. Søfartsstyrelsen har fastsat regler om, at unødig støj skal undgås. Nedenfor ser du en opstilling af sammenhængen mellem støjniveau og opholdstid. Alle kombinationer giver en støjbelastning svarende til 85 dB(A) i 8 timer – der svarer til grænseværdien.

85 dB(A) på en 8 timers arbejdsdag svarer til:

  • 80 dB(A) i 24 timer
  • 91 dB(A) i 2 timer
  • 97 dB(A) i 30 minutter
  • 102 dB(A) i 10 minutter
  • 105 dB(A) i 5 minutter
  • 112 dB(A) i 1 minut


Men I skal ikke kun koncentrere jer om den støj, der kan give høreskader. Støj kan også give stress, og den kan hindre vigtig kommunikation. Lovgivningen siger, at I skal dæmpe al unødig støj. Så selvom et ventilationsanlæg ikke støjer mere end maskinen og de tilladte 110 dB(A) i maskinrummet, skal I prøve at dæmpe støjen fra ventilatoren - hvis det er teknisk og økonomisk realistisk. Dermed forbedrer I forholdene, når maskineriet er stoppet fx i havn.

Støj i skibe

På skibe findes der principielt to former for støj afhængig af deres transmissionsvej:

  • Luftlyd, som er den lyd, der bliver båret gennem luften.
  • Strukturlyd, som er den lyd, der bliver transporteret gennem skibets skrog.

Tænk på vækkeuret. Når du holder det i hånden, hører du dets tikken som luftlyd. Sætter du det ned på en hylde eller et bord, bliver dets tikken kraftigere. Det er strukturlyden, der udstråler fra bordets overflade. Meget strukturlyd på et skib stammer fra maskine og propeller. Strukturlyd er svær at bekæmpe, fordi den breder sig i hele skibets skrog. Luftlyd derimod optræder mere lokalt, fordi den bliver dæmpet hurtigt, når den passerer skotter, dørke og lignende.

Principper for forebyggelse

Det handler om at reducere støjen om bord, fx ved:

  • Indkapsling af kilden. Fx kan det godt lade sig gøre at indkapsle nogle hjælpemotorer og andet mindre maskineri.
  • Opsætning af lydabsorption - dvs. beklæde hårde flader med fx mineraluld, eller sætte absorberende skærme op tæt på kilden eller tæt på arbejdspladserne.
  • Isolering af arbejdsrum og opholdsrum, så støjen ikke trænger ind der, hvor besætningen befinder sig. Brug af svømmende dørk og viskoelastisk dæmpning.
  • Lyddæmpere installeres i kanaler fx for ventilationsanlæggets ventilatorer.
  • Elastisk opstilling af maskiner forhindrer, at lyd og vibrationer forplanter sig som strukturlyd.
  • Køb af de mest støjsvage maskiner og værktøjer.
  • Skiltning på skibet, så det er tydeligt, hvornår besætningen skal bruge høreværn.
  • Sidste udvej er brug af høreværn. Sørg for at bruge godkendte typer med effektiv dæmpning.


I mange tilfælde er det relativt enkelt at dæmpe støjen. Men problemer kan også skyldes meget komplicerede forhold, hvor det er nødvendigt at søge hjælp hos eksperter på området.

Støjen om bord

Her ser I en beskrivelse af typiske støjkilder om bord og måder at dæmpe støjen på. Støjområder om bord er fx:

  • Kabys
  • Kontrolrum
  • Værksted
  • Dæk
  • Diskotek
  • Aptering


Nogle af de følgende idéer kan I selv gå i gang med, andre kræver større ombygning, og at I kontakter rederiet:

  • Dæmp støjen i kabyssen
  • Dæmp støjen i kontrolrum
  • Udsugning
  • Rengøring af filtre
  • Lokal udsugning

 

Køkkenmaskiner

  •     Vælg støjsvag type
  •     Isolering

Impulslyd fra redskaber, glas og bestik

  •     Gummimåtter
  •     Undgå slag
  •     Placeres i spænd
  •     Dæmpning af borde, skuffer og lign

 

Reflektioner

  •     Lydabsorberende materialer i loft og på skot
  •     Afdækket med perforeret plade
  •     Bafler
  •     Loftselementer med perforeret plade og lydabsorberende materiale
  •     Lokal lydabsorption i loft over bar
  •     Tæpper

Kontrolpulte

  •     Opstilles elastisk
  •     Tætning af kabelgennemføringer

Luftlyd

  •     Garneringsskot isoleret med mineraluld
  •     Tætning af kabelgennemføringer
  •     Isolering under dørk og på yderside af skot
  •     Isolering af stålskot og -dæk

Vinduer

  •     Tungt glas
  •     Indervindue i garnering
  •     Vindueskasse frigjort fra strukturen

Døre

  •     Tætsluttende
  •     Tunge
  •     Uden ventilationsåbninger

Strukturlyd

  •     Svømmende dørk
  •     Viscoelastisk dæmpning

Dæmp støjen i værkstedet

Dæmp støjen på dækket

Ventilation

  •     Lyddæmpere
  •     Lav lufthastighed
  •     Store ventilatorer ved lave omdrejninger
  •     Lydabsorption inde i kanaler

Værktøj

  •     Støjsvagt udstyr
  •     Dæmpning

Kranbane

  •     Tætning af gennemføring

Døre imod maskinrum

  •     Tætsluttende
  •     Tunge
  •     Uden ventilationsåbninger 

Kølecontainere

  •     Lydabsorberende skærme
  •     Placering væk fra arbejdsområde

Hydraulik

  •     Pulsationsdæmpere
  •     Elastisk ophæng af rør

Impulsstøj

  •     Undgå slagtøj
  •     Gummimåtter

Trafik

  •     Langsom kørsel
  •     Planlægning af arbejdet med hensyn til placering og tidspunkt

Dæmp støjen i diskotek

Dæmp støjen i aptering

Højttalere

  •     Placering væk fra arbejdsområde
  •     Anvend flere, men mindre højttalere fordelt i rummet

Raslen

  •     Fastgørelse
  •     Filtindlæg   

Lovgivning

Støjreglerne findes i Bekendtgørelse 1283 af 11. november 2013 om ændring af "bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe". Du kan læse om reglerne her.

 

International regulering

Anvend hensigtsmæssig beskyttelse og tag forholdsregler mod udsættelse for høje støjniveauer. Ellers risikerer du høretab.

 

ILOs obligatoriske “Code on noise levels on board ships”, som ILO refererer til i MOSH vejledningen, indeholder internationale standarder for beskyttelse mod støj. Yderligere information findes i MOSH vejledningen: 6.2.1 Noise.

 

Nyttigt link:
IMO Code on noise levels on board ships, 2014 edition, adopted by IMO Resolution MSC.337(91) under the provisions of Regulation II-1/3-12 of the SOLAS Convention, entry into force on 1 July 2014.

 

Senior Arbejdsmiljøkonsulent
Anne L. Ries
alr@seahealth.dk
+45 3311 1833
+45 2961 8860

Jeg kan hjælpe dig med:

  • Sikkerhedsorganisation
  • Konsulentbistand om bord
  • Rådgivning inden for det fysiske arbejdsmiljø
  • Programmet Health and Safety at Sea
  • Lovgivning til søs