Ventilation

Det er vigtigt med god ventilation, når du arbejder med kemikalier. Formålet med ventilation er at sørge for et godt indeklima. Hvis ventilationen ikke er i orden, risikerer du bl.a. at få en luftvejslidelse.
 

Ulykker, skader og sygdomme

Hvis ventilationen ikke fungerer ordentligt, kan der opstå følgende gener og sygdomme:

  • Luftvejslidelser eller andre sygdomme samt gener ved for høje koncentrationer af skadelige stoffer (dampe og støv)
  • Gener og koncentrationsbesvær ved for høje temperaturer
  • Ubehag ved for lille luftudskiftning

Formålet med ventilation

Formålet med at ventilere er at forhindre gener og sygdomme samt at skabe et rimeligt indeklima. Ventilation i bestående skibe er ofte kompliceret. Her kan du først og fremmest læse om lokaludsugning og om de fejl og mangler, der kan opstå i forbindelse med ventilation.

Problemer der kan opstå i forbindelse med ventilation

Kortslutning mellem indsugning og udblæsning

Dette problem opstår især, hvis åbningerne for indsugning og udblæsning er placeret forkert. Og problemet bliver forstærket af uheldige vindforhold. Det er ikke ualmindeligt, at røggasser fra skorstenen suges ind i apteringen. Øget skorstenshøjde og/eller en vandret finne på casingen kan hindre, at røg fra skorstenen suges ind i apteringen.

 

Støj og unøjagtig regulering af temperaturen

I mange skibe har indblæsningsluften en konstant temperatur, mens rumtemperaturen reguleres ved at drøvle luften på et lille spjæld. Metoden er unøjagtig og skaber varierende tryk i systemet, som medfører træk og støj.
Trykregulering via en frekvensomformer er en let og billig metode, som kan forhindre det. Andre metoder er et reguleringsspjæld, som giver en konstant luftmængde i systemet. Eller man kan lade trykstyringen lukke op for et spjæld i ventilationsrummet, så overskuddet kan slippe ud her. Det bedste er zonevarmeflader i hvert lokale. Derved får man den ønskede rumtemperatur ved en konstant luftmængde, og spjældene kan fjernes.

 

Træk

Træk opstår, når der ikke er balance mellem udsugning og indblæsning. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at sørge for udsugning, der skal også tilføres passende erstatningsluft.

 

Forholdene på broen

Store vinduer påvirker temperaturen på broen, derfor er det almindelige ventilationssystem ofte ikke tilstrækkeligt. Små køleanlæg (fan-coils, splitanlæg) kan være en løsning, men de skal placeres, så personalet ikke får træk fra indblæsningsstrålen. Hvis de dimensioneres for små, kan de give støjgener.

 

Tobaksrøg/passiv rygning

Udgangspunktet i Lov om røgfri miljøer er, at der skal udarbejdes rygepolitikker, og at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Der er mulighed for at indrette rygerum eller rygekabiner samt at beslutte, at der må ryges på enmandskamre (under visse betingelser).

 

Vedligeholdelse

Ventilationssystemer skal vedligeholdes for at fungere. Automatik, komponenter og aggregater bør jævnligt gennemgås og renses. Det er ikke nok at skifte filtre. Filtrene bør være finfiltre - mindst klasse EU6.
Lokaludsugning

 

Varme processer

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken form for forurening der skal fanges med en lokaludsugning. Er det fx varm svejserøg, der skal suges væk, skal lokaludsugningen være placeret højere end svejsestedet, og der skal skabes en effektiv luftbevægelse væk fra medarbejderen mod udsugningen. En sugetragt kan anbefales. Gribehastigheden (væk fra personen) skal ved svejsning være 0,5-1,0 m/s. Når der er opvarmning i forbindelse med forurening fx ved komfur eller stegeplads i kabyssen, anvendes emhætte. Emhætten skal udsuge en luftmængde, der svarer til omkring 1.000 m3/time. Ved større opvaskemaskiner bør udsugningen være direkte på maskinen.

 

Kolde processer

Når man håndterer maling eller andre "kolde" processer bør udsugningen udføres som en “bagkantsudsugning", hvor luftmængden skal være ca. 1.000 m3/time pr. meter spalte. Et stinkskab kan også være en løsning. Hastigheden i stinkskabsåbningen bør være ca. 0,5 m/s. Hastigheden kan måles vha. en tommestok, et stopur og en røgpipette. Ved fx blande- og afrensningsplads i malershop skal gribehastigheden (væk fra personen) være 0,2-0,5 m/s.

 

Varme og kolde processer

En løsning, der kan opfylde behovet ved både varme og kolde processer, er en udsugningshætte, der kaldes "Tornado". Det er en emhætte forsynet med en indblæsningsstråle op ad bagvæggen. Ved rensekar (både varme og kolde processer) skal gribehastigheden væk fra personen være 0,2-0,5 m/s.

 

Undgå træk

Når man etablerer lokaludsugningen, skal der kunne komme erstatningsluft til, uden at der opstår træk. Træk er til gene for den, der arbejder på stedet, og samtidig kan træk også mindske effekten af lokaludsugningen. Mængden af erstatningsluft skal være tilstrækkelig, og dimensioneringen af tilgangs- og afgangsluft skal være afbalanceret.

 

Transportabel udsugning

Brug transportabelt udsugningsudstyr, når der foregår arbejde med sundhedsfarlige stoffer, gasser og dampe andre steder på skibet. Via fleksible slanger kan man lede udsugningsluften til det fri. Tag vindretningen i betragtning, når I placerer disse slanger. Vindens tryk kan stoppe afkastet fra slangerne. Der er heller ikke nogen grund til at sende luften hen over skibet. Læg hellere slangerne ud over rælingen på læside. Se også Søfartens Arbejdsmiljøråds Branchevejledning nr. 2 om lokaludsugning.

Lovgivning

Krav til mekanisk udsugning og krav til luftudskiftning

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B Kapitel II-4 A – om arbejdsrums og arbejdssteders indretning og udstyr indeholder krav til, at der skal være mekanisk udsugning ved håndtering af maling m.m. Derudover gælder meddelelser fra Søfartsstyrelsen, Kap. 1 A om arbejdets udførelse.


I Søfartstyrelsenstekniske forskrift for skibes bygning og udstyr m.v. er der opsat regler for mekanisk luftskifte. Disse krav bør man tage højde for, når skibet bygges, senere er det meget svært at forbedre.

 

Krav til transportabel udsugning

Læg slangerne ud i læsiden.

 
Redigeret februar 2013

Senior Arbejdsmiljøkonsulent
Anne L. Ries
alr@seahealth.dk
+45 3311 1833
+45 2961 8860

Jeg kan hjælpe dig med:

  • Sikkerhedsorganisation
  • Konsulentbistand om bord
  • Rådgivning inden for det fysiske arbejdsmiljø
  • Programmet Health and Safety at Sea
  • Lovgivning til søs