Man skal registrere et problem for at kunne løse det. Når man kortlægger arbejdsmiljøet, registrerer man, hvilke farer der er for besætningens sundhed og sikkerhed, når de udfører deres arbejde. Der er nødvendigt at skabe sig et overblik over problemerne, før man kan prioritere, hvad det er vigtigt at gøre noget ved, og dernæst hvilke aktiviteter man skal sætte i værk. Nogle kalder det risikovurdering eller arbejdspladsvurdering. Alle tre ting hander stort set om det samme: At registrere sundhedsfarer - eller kortlægge - for at sætte aktiviteter i gang, der forbedrer arbejdsmiljøet.
Kortlægning er det første skridt i APV-processen, og der er rederiet og skibsføreren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet bliver kortlagt. Men det bør være skibets sikkerhedsorganisation, der praktisk gennemfører kortlægningen. Det er vigtigt at inddrage de personer, der kender til arbejdet i det daglige – det vil sige både dem, der udfører arbejdet og dem, der leder det. De ved, hvor skoen trykker. Jo mere folk bliver involveret, jo mere ejerskab får de for processen.
I kortlægning skal det sikres, at der tages fat på alle relevante farer og risici. Det kan være farer for ulykker eller sundheden på lang sigt fx ergonomiske belastninger, udsættelse for kemiske stoffer eller udsættelse for et højt støjniveau, men det kan også være faktorer inden for trivsel så som arbejdstempo, konflikter m.m.
Nogle gange er det oplagt, hvad der skal til for at løse et problem. Fx afskærmning for at beskytte mod roterende og skærende maskindele. Men hvis fx det handler om ubehag og eksem ved affedtning, er det ikke så enkelt. Så må man undersøge problemet nærmere – hvilke årsager er der til problemet, og hvilke mulige løsninger er der. Det kan være nødvendigt at søge råd i rederiet eller andre steder som fx SEAHEALTH.