Vurdering og prioritering

I kan ikke løse alle problemer på skibet på én gang. Derfor er det vigtigt at vurdere og prioritere problemerne som det næste skridt i APV-processen efter kortlægningen.

Når man skal vurdere risikoen ved den enkelte fare, skal man spørge, hvor sandsynligt det er, at faren forårsager skade. Man kan fx dele det op i fire grader:

  1. ikke særlig sandsynligt – ingen forbedringer nødvendige 
  2. sandsynligt – forbedringer bør overvejes
  3. uundgåeligt over tid – forbedringer anbefales
  4. meget sandsynligt eller kan se hvornår det skal være – tiltag nødvendige /straks 

Derefter skal man vurdere, hvor alvorlig en sådan skade må påregnes at blive.

Det bør også indgå i vurderingen, hvor ofte (og hvor mange) besætningsmedlemmer, der udsættes for fareren. Man kan derefter prioritere at forebygge de arbejdsfunktioner, der vurderes at være farligst.

I visse tilfælde kan det være umuligt at kortlægge farerne og vurdere risici uden professionel viden, støtte og rådgivning. Måske kræver det analyser og målinger. Dette kan vi i SEAHEALTH være behjælpelige med.