Det er væsentligt for alle sejlende, at de trygt kan spise den mad, der serveres uden frygt for at blive syge eller endda dø af sygdomme, som de har fået gennem maden. I dag er det velkendt fra forskning og ulykker med fødevarer, hvad der gør mennesker syge, og hvad der kan gøres, for at det ikke sker. Det er en række hygiejneregler, som skal overholdes af alle. Det drejer sig om at indarbejde procedurer, så de der opbevarer og tilbereder mad, kan kontrollere at hygiejnereglerne overholdes.
Indhold
Søfartens Arbejdsmiljøråd har udviklet "Hygiejne i kabyssen", som giver vejledning og gode råd til egenkontrol i kabyssen. Pakken indeholder:
- Tre hæfter er vejledninger, der giver råd til, hvordan egenkontrol kan gribes an. Hæfte 1 er til rederiet, der sætter rammerne. Hæfte 2 er til skibsføreren og skibskokken, der skal sikre organiseringen og dokumentationen om bord. Hæfte 3 er nyttig viden til skibskokken om fødevaresikkerhed og forebyggelse af sygdomme m.m.
- DVD-film og det medfølgende hæfte giver en introduktion
- To A3-plakater kan hænges op i messen.
- Vægplakat i plastik kan med sugekopper hænge på en dør eller en skotte i kabyssen.
- Klistermærker til at sætte op forskellige steder, fx i provianteringen eller messen. Det er vakuummærker, der let kan sættes op og tages ned, fordi de ikke klistrer fast.
- En CD med gode eksempler på skemaer. Skemaerne er til inspiration og skal helt sikkert tilpasses rederiets/skibets behov.
"Hygiejne i kabyssen" er et værktøj, som er målrettet de søfarende, og som rederierne kan benytte til selv at implementere egenkontrol fx i ISM/SMS. Fokus er på kabyssen og HACCP. Værktøjet vil være i tråd med de lovpligtige krav, der foreligger i MLC 2006 3.2, og vil lægge sig op af de nationale bestemmelser, som vil komme fra de danske myndigheder på området.
En kampagne om hygiejne
Vil rederiet gøre en ekstra indsats kan ”Hygiejne i kabyssen” udrulles som en kampagne. Seahealth kan tilbyde at hjælpe med at geare indsatsen og lægger derved op til, at rederiet koordinerer en indsats fx over et halvt år, et år eller to år. Til dette er der følgende hjælpemidler:
- ”Hygiejne i kabyssen” har plakater og klistermærker til kabys og messe.
- Involvering af kabyspersonale i fornyelse af kost- og sundhedspolitikken i rederiet. Blandt andet kan vi tilbyde et opkvalificeringsforløb for kabyspersonale opbygget som splitkursus. Se kampagneforslaget nedenfor.
- Tilmelde skibene til nyhedsmail og deltag i konkurrence, se nedenfor
- Bestillingsark til kampagne-merchandise, t-shirts og servietholdere. Vedlagt ”Hygiejne i kabyssen”.
- Hygiejne-certifikat kurser og fra september 2012 udbydes kurset som e-learning.
Kampagneforslag

Tilmelde skibene til nyhedsmail og deltag i konkurrence
Fra den 1. juni 2012 og et år frem vil vi hvert kvartal sende en præmie til det bedste tip til søs. Både små og store ideer til, hvordan arbejdslivet til søs kan gøres sundere, er velkomne. Det kan fx være søens bedste madopskrift, et godt weblink, en app til smartphone eller noget andet elektronik. Ligeledes kan det være dit personlige livsstil- eller motionstip eller tip, der kan give bedre hygiejne og egenkontrol i kabyssen. Eller noget helt ottende! Vi vil opsamle ideerne og formidle dem videre via vores øvrige aktiviteter.
Indsend tip til info@seahealth.dk. Følg med på vores hjemmeside www.seahealth.dk og få tip m.m. tilsendt ved at melde dig vores nyhedsmail. Så kan du også få besked om kurser.
Hygiejne-certifikat kurser
For at imødekomme de kommende krav i MLC og den danske bekendtgørelse skal rederierne have styr på, at personalet i kabyssen har de nødvendige kompetencer. I den forbindelse er Seahealth blevet godkendt til at afholde de obligatoriske hygiejne-certifikat kurser. Derfor udbyder vi hygiejne-certifikat kurser og fra september 2012 kurset som e-learning. Tilmeld jer til vores nyhedsmail på www.seahealth.dk og få direkte besked om mulighederne.
For yderligere information kontakt Carsten Gydahl-Jensen cgj@seahealth.dk eller Annelise Ømand ano@seahealth.dk .
Maj 2012



