Der kan ske forskellige begivenheder om bord, som betyder, at enkeltpersoner eller hele mandskabet på skibet bliver udsat for voldsomme psykiske belastninger. Disse belastninger kan udløse forskellige krisereaktioner. Det kan være en ulykke om bord, det kan være meldinger hjemmefra af ubehagelig karakter, det kan være piratoverfald eller en kollega i krise.
Det er naturligt at reagere efter en voldsom eller vanskelig hændelse, også selvom du eller dine kollegaer ikke synes, at der er sket noget alvorligt. Og det kan være godt at have kendskab til, hvilke reaktioner og symptomer man skal kigge efter og ikke mindst, hvordan man skal reagere i forskellige krisesituationer
Søfartens Arbejdsmiljøråd tilbyder en krisehjælpsordning med beredskab til at håndtere kriser døgnet rundt.
Læs mere om krisehjælp om bord i bogen Det gode arbejdsliv til søs
I afsnittet i bogen Det gode arbejdsliv til søs om krisehjælp om bord fortæller en række søfolk om, hvordan de har oplevet forskellige kriser om bord.
>> Download casedelen om krisehjælp
I redskabsdelen kan du læse om, hvilke reaktioner der er typiske, og hvad du kan gøre for at hjælpe en kollega i krise. Du får også viden om hvornår du skal søge professionel hjælp og hvilken hjælp du kan få via Søfartens Arbejdsmiljøråd.
>> Download redskabsdelen om krisehjælp
Bogen kan du købe hos Weilbach.

